Euwig
sund...
Ze
kwaame toch wir òn de deur
meej
drieje of meej tweeje.
Gesminkt,
èn krontjes op derre kop
gehuld
in toffelkleeje.
Ze
zonge wir dezèlfde wèès:
"Gif
mèn ene nuuwen hoed".
Vur
zeuventeg jaor, zong ik dè zèlf.
Dörrom
weet ik dè zô goed.
Toch,
koome der ieder jaor al minder
kènder
op oewe stoep.
Om
te zinge vur ene mèèle mop
èn
´n hèndje vol meej snoep.
Dèt
ammol zwarte kooninge zèn
dè
is vur mèn gin punt.
Mar…dèt
stilaon ammol verdwènt...
Dè
vèèn ik euwig sund.